Om Os
SR - Handicaprådgivning
er en socialøkonomisk virksomhed, der er
stiftet af socialrådgiver Susanne Reichel i 2001. Virksomheden
er hjemmehørende i regionsbyen Sorø med domicil på adressen
Abildvang 11, 4180 Sorø. Der er adgang for kørestolsbrugere og
privat parkeringsplads.
Formålet, med at drive SR-handicaprådgivning.dk, er at yde en
uvildig og professionel rådgivning og/eller
case-management til personer, der, måske for første gang,
stifter bekendtskab med det offentlige sociale hjælpesystem. Det
kan være, du har pådraget dig fysiske og kognitive
funktionsnedsættelser efter en pludselig opstået hjerneskade
eller betydelige funktionsnedsættelser efter et trafikuheld
eller overfald. For nogle er mødet med den kommunale
sagsbehandler god og ligeværdig, for andre, er oplevelsen en
prøvelse oven i alle de andre vanskeligheder. For hvor går man
hen, når sagen fragmenteres og der ikke er nogen, der tager hånd
om helheden? Og hvor henter man den helhedsorienterede
konsulentbistand?
SR-handicaprådgivning
er en privat praksis, der har specialiseret sig i, at udrede
vanskelige sociale og sundhedsmæssige problemstillinger og komme
med konstruktive løsningsforslag eller second opinion til en
handleplan, der fokuserer på de ressourcer, der altid i et vist
omfang er til stede, i stedet for alle de barrierer, man kæmper
imod. Vi hjælper vore klienter, pårørende og fagforbund med at
udarbejde ansøgning om hjælpeforanstaltninger til din
hjemkommune på en socialfaglig korrekt måde, skaber de rette
kontakter og deltager evt. som bisidder i vigtige møder. Vore
konsulenter vælges ud fra problemstillingen og dit
individuelle behov. Alle sager er underlagt supervision og
tavshedspligt.
Og hvad siger den sociale lovgivning? Et afslag skal
være skriftligt begrundet og kunne holde en ankesag.
Vores overordnede mål er, at vore klienter/kunder får
forbedret deres levevilkår via vores indsats og at du og
dine pårørende selv definerer, hvad der er det væsentlige her i
livet.
Om Susanne Reichel
Susanne Reichel er født i 1957,
student fra Sorø Akademi, uddannet på Den sociale Højskole I
Købehavn i 1982. Har 14 års erfaring fra den kommunale sektor og
siden 1996 erfaring som specialkonsulent på hjerneskadeområdet.
Først som socialrådgiverkonsulent og medlem af
Hjerneskadesamrådet i Storstrøms Amtskommune, siden 1998 som
socialkonsulent på Center for
Neurorehabilitering – Kurhus.
- Stifter af SR-handicapraadgivning.dk i
2001
- Har deltaget i en del arbejdsgrupper
og har bl.a. været med til at udarbejde
håndbogen ” Ny bolig-hvordan?” rev. udg. 2005,
Videnscenter for Hjerneskade.
- Har undervisningserfaring i den
sociale lovgivning og i pårørendearbejde.
- Har i 2010 afsluttet en
masteruddannelse på Roskilde Universitet,
som
Master i Social Entreprenørskab.
Socialt
Entreprenørskab er skabelsen af
social værdi via innovation, der ofte indebærer en økonomisk
risiko.
